Fysioterapi
Havnens fysioterapi og træning er en klinik, der arbejder ud fra en aktiv tilgang til behandlingen. Det betyder, at du selv spiller en stor rolle i forløbet, og i målet om at få det bedre. I fællesskab skal vi nå i mål med dine udfordringer.
Klinikken har specialiseret sig i overbelastningsskader ifbm. sport, arbejde el. andet. Det kan være tennisalbue, rygsmerter, hælspore (fascitis plantaris) og smerter i achilessenen - blandt meget andet.
Skaderne kan være udløst af en bestemt aktivitet, eller i en kombination af en høj samlet mængde aktivitet over en længere periode. Kroppen skal lære at håndtere, det du udsætter den for, og det kræver tid og tilvænning. Andre gange kan skaden komme helt ud af det blå. Lad os sammen kigge på det.
Det er vigtigt at forstå hvad en given aktivitet kræver, for at komme skaden til livs, men også for at komme endnu bedre ud på den anden side. Du får her på klinikken en fysioterapeut med dyb forståelse for netop dette.
Af specielle områder med stor interesse og erfaring kan nævnes skuldersmerter, knæsmerter, fod/ankelsmerter og rygsmerter. Der er dog bred erfaring med langt de fleste problematikker. Tøv ikke med at spørge.